Kursets formål
Kar- og interventionsradiologi er i hurtig udvikling. Kursus er vigtigt for at den uddannelsessøgende kan tilegne sig den teoretiske baggrundsviden, der er nødvendig for at beherske radiologiske problemstillinger inden for karsystemet og billedvejledt intervention.
Mål der kan opnås i løbet af kurset
Kursisterne kan opnå teoretisk viden om visitation og indikationsstilling for karundersøgelser og interventionsbehandlinger, om undersøgelsesteknik, de forskellige undersøgelsesmetoders fordele og begrænsninger, undersøgelsesstrategier samt mulige transluminale interventionelle procedurer.
Kursets indhold
Kursets indhold er tilrettelagt, så det understøtter de i målbeskrivelsen angivne kompetenceniveauer for færdigheder og viden inden for kar- og interventionsradiologi.
Det konkrete undervisningsindhold omfatter:
- Kliniske symptomer og undersøgelse ved underekstremitetsiskæmi
karundersøgelser generelt, herunder punkturteknik - diagnostik og intervention ved aorta, bækken og underekstremitetssygdomme, samt sygdomme i visceralarterierne og sygdomme i brakiocefale arterier
- diagnostik af sygdomme i ekstremitetsvener.
Kursusmateriale og forberedelse
Delkursuslederne udsender senest en måned før kurset det planlagte kursusprogram, inklusiv navngiven oversigt over undervisere og materiale (f.eks. litteratur, noter, relevante lærebogs-kapitler mm.), der forudsættes læst inden kurset, således at kurset starter på et for kurset passende vidensniveau. Under kurset uddeles noter svarende til kursusindholdet f.eks. i form af power point udprint af forelæsninger og evt. yderligere materiale, der kan inspirere til fordybning i området.
Kursets metoder
Kurset indeholder en blanding af forelæsninger og case-orienteret billedgennemgang
Kursusledelsens evaluering af kursisternes grad af målopfyldelse
Kurset vil blive evalueret dels på reaktionsniveau og dels på indlæringsniveau jf. den generelle oversigt.
Kursisternes evaluering af kurset
Foregår ved løbende udfyldelse af et kursusspecifikt evalueringsskema indeholdende alle undervisningselementer mhp. læringsmæssig værdi, praktisk og/eller teoretisk nytteværdi, forskningsmæssigt indhold og pædagogik. Desuden en sammenfattende evaluering af kurset specielt mhp. kursets overordnede struktur inklusiv kursets længde, fordeling af timer til forskellige emner samt fysiske rammer. Evalueringerne anvendes til feed back til lærerne og DRS’ kursusudvalg.
[display_files id=13]