Forskningstræning

Det specialespecifikke forskningstræningskursus afholdes på skift i Aarhus og København. Forudsætningen for at deltage er gennemgået basiskursus (modul 1) ved Universitetet.

Del 1

På kursets første dag skal du kort (max 5 min) fremlægge projekt idé med PowerPoint (ca 5 slides).

Man kan godt være 2 om at lave 1 projekt.

Husk at have aftalt kursusdatoer med dit arbejdssted, og husk at der skal afsættes arbejdsdage til projektet i foråret.

Medbring gerne egen bærbar PC til kurset, der vil være adgang til trådløst net

Tirsdag inviterer kursusledelsen alle deltagere til middag om aftenen på restaurant.

Del 2

Første aften inviterer kursusledelsen alle deltagere til middag på restaurant.

Del 3 – fremlæggelse

Mundtlig fremlæggelse af projekt.

Enten i Århus eller København afhængig af holdopdelingen første kursusdag.

Til fremlæggelsen er vejledere, uddannelsesansvarlige overlæger og andre interesserede meget velkomne.

Generelt om forskningstræningskurset

Modsat A-kurser er der ikke automatisk tilmelding. Tilmelding kan ske til sekretær Linda Schumann på e-mail: Linda.schumann(a)regionh.dk

DRS afholder det specialespecifikke forskningstræningskursus for hoveduddannelsessøgende i radiologi hvor der lægges vægt på radiologiske problemstillinger. Hvis man ikke har nået at deltage i dette kursus og man ikke kan vente til det efterfølgende år bedes kontakte kursuslederne.

Alle uddannelsessøgende skal som hovedregel gennemgå forskningstræning (dog ikke hvis man har phd grad eller lignende – se nederst på siden). Der er afsat 20 dage i hoveduddannelsesforløbet, 9 af disse går til kurser og 1 til fremlæggelse. Der skal tages hensyn til at kursisterne i dagtiden skal nå at anvende 10 arbejdsdage til at fuldføre projektet hjemme på afdelingen, hvor vi anbefaler 5-6 dage afholdes mellem del 1 i februar og del 2 i maj og de sidste dage mellem del 2 og selve fremlæggelsesdagen.

Kursisterne bør være i 3. eller 4. år af hoveduddannelsen når de deltager. Kurset afholdes kun en gang om året, og alternerer mellem København og Århus.

Alle tilmeldte kursister tilbydes hjælp med at finde et projekt og en vejleder. Erfaringsmæssigt ved vi at over halvdelen af kursisterne vil lave en litteraturgennemgang af et radiologisk interessant emne, resten baserer forskningstræningsopgave på en mindre serie patienter, som de tæller op og vurderer i forhold til litteraturen.

Modul 1 afholdes af Universiteterne og er fælles for alle specialer. Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord, Syd og Øst tilmelder kursisterne. Varighed 3 dage.

Modul 2 Alle der har gennemgået modul 1 (og som ikke har en akademisk grad) skal gennemgå modul 2. Modul 2 afholdes fælles for hele landet som specialespecifikt kursus for uddannelsessøgende i radiologi.

Kurset afholdes over 4 måneder som 4+2+1 dage, hvor den sidste dag er fremlæggelsen.

Kurset holdes 1 gang om året. Kursuslederne får i efteråret lister over potentielle deltagere fra de 3 regioner og skriver derefter direkte til kommende kursister og uddannelsesansvarlige overlæger. Bemærk at proceduren er anderledes i forhold til A-kurserne hvor tilmeldingen sker automatisk. Ialt 7 kursusdage, samt 10 arbejdesdage på afdelingen. Er man i tvivl om hvorvidt man skal med, kontakt Michael Bachmann Nielsen mbn(a)dadlnet.dk eller tilmeld dig selv som anført ovenfor.

Vi har nu afholdt forskningstræningskurser siden 2007 og der har generelt været meget stor tilfredshed med kurset.

Erfaringerne viser at de mange vælger et litteratur studie om en radiologisk problemstilling, andre vælger et kvalitetskontrolprojekt eller en optælling af en mindre gruppe patienter. Evt en slags udvidet case report. Kursuslederne Michael Bachmann Nielsen (Region øst og syd) og Erik Morre Pedersen (region nord og syd) kan hjælpe med ideer til projekter og vejledere.

Undervisere på kurserne:
Overlæge, dr.med. Erik Morre Pedersen, Århus (kursusleder)
Overlæge, Ph.d., Jonathan Frederik Carlsen, Rigshospitalet (kursusleder)
Afdelingslæge, Ph.d., Kim Sivesgaard, Århus
Overlæge, Ph.D., Mikkel Taudorf, Rigshospitalet
m.fl.

Merit for forskningstræningskurset 

Har du phd eller lignende kan du få merit for forskningstræningskurset. Kontakt videreuddannelsessekretariatet i din region. Mange afdelinger tilbyder forskningsdage for en del eller alle forskningsdage og enkelte afdelinger tilbyder endvidere at man kan tage på valgfrit kursus i stedet – spørg den uddannelsesansvarlige overlæge på din afdeling.